100 Topchefer - Troels Holch Povlsen
Troels Holch Povlsen er født i 1949. Han tog en handelseksamen og begyndte at handle med ægte tæpper i Århus. Ved hjælp af en optjent startkapital flyttede han til Herning for at læse til konfektionstekniker på Tekstilskolen, men han tog ikke eksamen. Troels Holch Povlsen startede Bestseller i 1975 i Ringkøbing og flyttede i 1987 til Brande.
Iværksætteren Troels Holch Povlsen står bag en af de mest forbløffende præstationer i nyere dansk erhvervsliv. Ligesom købmanden Lars Larsen har han skabt en af landets største virksomheder fra det rene ingenting. Et af hans værktøjer er at virksomhedens kultur skal hvile på at folk er loyale, og at de har respekt for hinanden. Derfor deltog Troels Holch Povlsen i mange år i næsten alle ansættelsessamtaler i virksomheden.
Troels Holch Povlsens bedste beslutning:
Troels Holch Povlsen gjorde Anders Holch Povlsen til direktør i virksomheden, da sønnen var blot 28 år. Det var en risikabel beslutning, og sønnen har senere udtalt, at det var for tidligt. Men overdragelsen lykkedes, og Bestseller undgik det svære generationsskifte, som mange familievirksomheder oplever. Anders Holch Povlsen ejer virksomheden i dag.
Læs om Troels Holch Povlsen i 100 Topchefer af Niels Lunde - en rangorden af topledelsen i dansk erhvervsliv.