I arbejdet med inklusion kan fokus på dilemmaerne få nye nuancer frem. Dette er bare én af flere interessante pointer i en absolut anbefalelsesværdig bog.
Som læser får man ikke nye modeller eller gode råd til det inkluderende arbejde i den yderst velskrevne og læsevenlige bog. Men man får noget ganske andet. Forfatteren opfordrer os til at reflektere over vores arbejde med inklusion: At se mulighederne i inklusionens dilemmaer, udforske disse og ikke lade os skuffe over, at praksis ikke lever op til idealet. Det er nyt for mig!