...den nye og vildt forfriskende adderbadder-antologi Det Ækle.
Her er ikke tale om langhårede, distancerede redegørelser om teoretiske ækelheder, nej, her har man fingrene æltet godt ned i de klæbrige substanser, ideer, overgreb, handlinger og verbale modbydeligheder. Og det bedste af det hele er sådan set, at de forskellige forskere igennem antologiens meget forskellige måder at angribe emnet på, formår at komme i land med den overbevisende påstand, at det ækle på alle måder er noget, vi skal kaste os i armene på.