Fortælle styrtede glad hjem til sit lille hus i skoven, tog sine eventyrlige fortællebriller på, og begyndte at læse. "Jeg bliver sandelig klog af at læse denne bog", tænkte Fortælle. Den var skrevet af fortællemester Lene, og det var ikke en tung, støvet gammel bog med uforståeligt indhold. Nej, der var sjove tegninger og bogstaver, og den var dekoreret med en fin farve. Og sproget! Jo, det var jævnt og lige ud ad landevejen. Fortælle kunne slet ikke lade være med at læse frem i bogen, for den var så dejlig som det pureste guld, og alle mennesker, som var sammen med børn, ville komme til at elske den ligeså meget, som Fortælle gjorde. Hun kiggede op i det store, uendelige, mørke himmelrum, og hun så seks smukke stjerner funkle for: At fortælle sig selv!