`Bogens styrke er dens klare intention om på en gang at informere og samtidig afdramatisere studielivet for de nye studerende. Samtidig er disponeringen af teksten båret af et ønske om at synliggøre nogle af de barrierer, den enkelte studerende kan støde på især i de første studieår, og samtidig introducere nogle værktøjer, der gør det mere tilgængeligt at blive en god studerende.
Denne anmelder fik sig desuden flere gode grin undervejs, blandt andet ved at læse om de forskellige undervisertyper, man som studerende kan møde. Charmekluden, teflontypen og tandfeen er vist begreber, der taler for sig selv.'