Æresrelateret social kontrol
- Beskrivelse
- Yderligere info
"Bogens helt store styrke er den måde, hvorpå hvert kapitel behandler mulige implikationer for fagpersoner. Læseren inviteres løbende til refleksion over de dilemmaer, som fagpersoner står i, når de møder unge og familier, hvor æres-relaterede problematikker er på spil. Bogen er uden tvivl et vigtigt bidrag og kan derfor anbefales til de fagpersoner, som i deres arbejde støder på problemstillinger omkring æresrelateret social kontrol." - Jeppe Schmidt Grüner, Tidsskriftet Antropologi nr. 82
Æresrelateret social kontrol bryder med individuelle rettigheder, altså retten til at bestemme over egen krop, følelser, relationer og identitet. Denne bog giver fagfolk et solidt ståsted, når de møder udfordringer med denne form for social kontrol. Bogen henvender sig til fagpersoner og studerende inden for velfærdsprofessionerne og alle andre, der ønsker at forstå, hvad der motiverer æresrelateret social kontrol.
Æresrelateret social kontrol bygger på antropologisk og sociologisk teori om ære, skam og vold, samtidig med at den bidrager til en mere generel forståelse af kultur, patriarkalske familieformer og forandringer i personlige liv.
Bogen igennem diskuteres desuden konkrete implikationer, handlemuligheder og dilemmaer, man som fagperson støder på, i mødet med borgere, der er underlagt æresrelateret social kontrol.