Gå til hovedindhold

”Dyderne er en måde at tage magten over livet tilbage”

Ledere i dag har ikke brug for flere regler, men for at blive ordentlige mennesker – igen. En ny bog viser syv pejlemærker, de kan navigere efter på vejen.

1950x6005.jpg

Forestil dig dette: Du er leder, og din medarbejder har været fraværende længe. Til sidst opsiger du hende, som du ’skal’. Men det føles forkert. Du ved, at hun er alene med et sygt barn, og at konsekvenserne er store for hende. Du mærker, at du ikke kan være det bekendt, uanset at du har fulgt reglerne. Det skyldes ifølge præst og forfatter Pia Søltoft en etik, der ligger dybt i vores kultur, som ikke handler om code of conduct eller compliance, men simpelthen om ordentlighed.  

”At være et ordentligt menneske har på den ene side at gøre med, hvordan man behandler andre mennesker, og på den anden side, hvordan man behandler sig selv. Man vil gerne kunne se sig selv i øjnene og være stolt af det, man gør, og samtidig vil man gerne gøre noget godt for andre,” siger Pia Søltoft, der sammen med den norske advokat Tormod Tingstad har skrevet bogen Kunsten at blive et ordentligt menneske. Dyder og laster i liv og ledelse. 

Bogen kan læses af alle, men er særligt henvendt til ledere, som har både mulighed og ansvar for at ændre både dem selv og tingenes tilstand til det bedre. 

”En leder, der gerne vil en grøn omstilling, kan gøre det. Topledere kan stå i forreste række i forhold til ordentlighed og eksekvere, og de er både rollemodeller i deres organisationer og i samfundet generelt. Når Mads Nipper (adm. direktør i Ørsted, red.), som vi har interviewet til bogen, fortæller om purpose, kigger alle på ham. Ledere har gennemslagskraft,” siger Pia Søltoft.  

Dyden i midten 
Ordentlighed er i bogen pindet ud i syv dyder, man som leder og menneske bør stræbe efter: Ydmyghed, generøsitet, mådehold, retfærdighed, taknemmelighed, barmhjertighed og mod.  

”Ordentlighed er paraplyen, og de syv dyder er syv veje, som man selv på baggrund af sin fornuft skal vurdere, hvornår er betimelige at bruge. Dyderne er ikke regler, der siger, hvad du skal gøre, de peger dig bare i den rigtige retning,” forklarer Pia Søltoft. 

De syv dyder er forfatterne nået frem til ved at tage udgangspunkt i de syv kristne dødssynder og på baggrund af dem bruge filosoffen Aristoteles’ metode om dyden i midten.  

”Hvis vi tager dødssynden hovmod, så er dens modsætning selvudslettelse, og det er lige så slemt. Dyden i midten af de to er ydmyghed, som betyder, at man ikke sætter sig selv først, og at man ikke tænker, at man har opnået alt selv, men derimod ser sig ind i noget større,” siger Pia Søltoft. 
”Hovmod er ikke selve det at lede med magt og være stolt af det.  Stolthed kan også være en dyd, men når man praler, går man over stregen og hæver sig op over andre,” siger Pia Søltoft. 

Faktisk er dyderne allerede i os. Ikke fra fødslen, men fra det, vi har lært derefter. 

”De fleste af os har også lært dem hjemmefra, men vi er i en årrække blevet flasket op med, at personlighedsudvikling er vigtigere end karakterdannelse, så vi har simpelthen glemt dyderne kollektivt. Man har kastet vrag på dannelse og dyder til fordel for personlighedsudvikling, regler og love,” siger Pia Søltoft. 

Lasterne er med 
Selv om forfatterne i Kunsten at blive et ordentligt menneske vægter dyderne højt, er deres modsætning, lasterne, også med, for begge dele er en del af at være menneske. Kan du mærke, hvornår du er på vej den ene eller anden vej, har du et kompas i en hastigt forandrende verden. 

”Vi har aldrig vidst, hvad fremtiden bringer, men i dag er forandringen så massiv, at vi er nødt til at starte med os selv. Dyderne er en måde selv at tage magten over livet igen – at behandle andre, som man gerne vil behandles, og ikke bare vente på, at der kommer nye regler,” siger Pia Søltoft. 

Hun mener, at den vigtigste dyd for ledere er den sidste i rækken, mod. Den handler nemlig om at stå ved sig selv og også turde gå imod reglerne, hvis det er mere ordentligt – som i eksemplet i starten af denne artikel med den ansatte med det syge barn og det høje fravær.  

 ”Til gengæld er hovmodet den almindeligste, den er omsiggribende. Hvis man virkelig er hovmodig, tror man, at man er hævet over andre – over ret og rimelighed, lov og orden – fordi man er så stor. Hovmod er grunden til en masse skandaler,” siger Pia Søltoft. 

Hun mener, at mange ledere gerne vil være ordentlige, men har glemt hvordan. 

”Vi har levet i en tid længe, hvor det var vigtigt at være så særlig som muligt – skille sig ud. Dyder handler ikke om at shine. Det er ikke en etik, som får en til at lave verdensomvæltende handlinger, men det er heller ikke meningen; det handler om at gøre verden til et udholdeligt sted at være.” 

Blue book

pia-tormod-037-edit-web.jpg
Pia Søltoft

f. 1963, uddannet ph.d. og cand.theol. Sognepræst i Christians og Esajas kirker i Københavns Stift og ejer af firmaet Coaching-Kierkegaard. Forfatter til en lang række bøger og artikler, blandt andet Kunsten at vælge sig selv. Om Kierkegaard, coaching og lederskab (2015) og 10 ting ledere kan lære af Kierkegaard (2019). 

1200x1200_25.10.jpg

Kunsten at blive et ordentligt menneske

Kunsten at blive et ordentligt menneske viser, hvordan du ved at lade dig lede af syv dyder og styre udenom syv laster bliver et ordentligt menneske og en god leder, som motiverer andre til samme stræben.