”Jeg var sådan meget lukket ned i folkeskolen […]. Jamen, jeg har ikke rigtig fulgt med, bl.a. fordi jeg haltede socialt. Og jeg fandt først ud af i 8., i slutningen af 8., at jeg var ordblind. Så jeg har jo hele tiden fået at vide, at jeg var doven, og så levede jeg jo bare op til deres forventninger.”
Ordene er Emmas. Hun er nu blevet HF-student, men når hun tænker tilbage på sin skoletid, er det med noget blandede følelser. Hun fortæller, at alt gik godt indtil 2. eller 3. klasse, hvor det begyndte at blive svært at følge med.
Ordblindhed og andre skriftsprogsvanskeligheder har konsekvenser
Emma fortæller sin historie i bogen Emotionelle følger af ordblindhed og andre skriftsprogsvanskeligheder af Birgit Dilling Jandorf og Kirsten Friis. I den bog fokuserer forfatterne på de følelsesmæssige konsekvenser af ordblindhed. Emotionelle følger drukner ofte i iveren efter at teste, hjælpe med læsetræning, LST-programmer, ekstralektioner og andet. Så de to forfattere mener, det er på tide at fokusere på, hvordan de emotionelle følger kan begrænses og i bedste fald undgås. Udfordringen er, at det kun kan lykkes, hvis der sættes konstruktivt ind i et anerkendende læringsmiljø.
I den nye bog giver forfatterne både forskningsbaseret viden og konkrete forslag til det pædagogiske arbejde, så ordblinde børn og unge kan få de samme muligheder for at udvikle og fastholde deres fremtidsdrømme som alle andre.
Bogen gennemgår teori fra internationale og danske studier om ordblindhed og andre skriftsprogsvanskeligheder – og er fyldt med cases, interviews og kreative udtryk, der viser, hvordan børn og unge har oplevet et liv med ordblindhed. Jandorf og Friis lægger desuden op til et kontinuerligt arbejde med emotionelle følger af ordblindhed på skoler og uddannelsessteder.
”Da jeg i 3. klasse fik at vide, at jeg var ordblind, betød det ikke rigtigt noget for mig. Men nu hvor jeg går i 9. klasse, betyder det enormt meget for mig. Det er nemlig superhårdt at være ordblind.”
- Signe Julie Hansen, 9. klasse, Holte-Hus Efterskole
I Emotionelle følger af ordblindhed og andre skriftsprogsvanskeligheder præsenterer forfatterne konkrete pædagogiske løsninger til arbejdet med ordblindhed i skolen, som kan modvirke negative emotionelle følger, fx en dialogcafé som model til at åbne for svære og betydningsfulde samtaler. Bogen giver også børn og unge ordet, ligesom bogens forslag til indsatser indbefatter udvikling og brug af billeder, konstruktioner, citatkort og hashtags. Bogen indeholder blandt andet eksempler fra en 8. klasse på Holte-Hus Efterskole, hvor de i en projektuge har arbejdet med emnet ordblindhed, og hvor eleverne udtrykte deres erfaringer med ordblindhed i billeder.
Birgit Dilling Jandorf og Kirsten Friis vil med bogen opfordre skoler og andre uddannelsesinstitutioner til at sætte fokus på emotionelle følger af ordblindhed i undervisningen, i møder blandt fagprofessionelle og i samarbejdet med forældre og pårørende.
Hvordan kan man tilrettelægge undervisningen?
Også Anne Leth Pedersen og Line Leth Jørgensen fokuserer på at understøtte børn og unge, der lever med ordblindhed og andre skriftsprogsvanskeligheder. De fokuserer i deres bog på dysleksi. Dysleksivenlig pædagogik og didaktik i almenundervisningen giver konkrete bud på, hvordan læreren kan tilrettelægge undervisningen, så elever med dysleksi udvikler tro på egne evner og bliver aktive, ligeværdige deltagere i det faglige fællesskab.
”Jeg var for nylig blevet dansk- og klasselærer i den 7. klasse, hvor Alma gik. Almas tidligere lærere havde på forhånd fortalt, at hendes skoleadfærd var kendetegnet ved, at hun næsten aldrig deltog aktivt i undervisningen. Hun lavede stort set aldrig lektier, og i timerne forlod hun ofte klasselokalet uden at fortælle, hvor hun gik hen. Når hun var i klassen, forstyrrede hun tit undervisningen ved at fjolle eller højlydt give udtryk for, at hun kedede sig. Andre gange virkede hun mentalt fraværende, idet hun lå hen over bordet eller kiggede ud ad vinduet med et fjernt blik.
Når jeg talte med Alma på tomandshånd, fortalte hun somme tider, at hun følte sig anderledes, og at de andre i klassen aldrig gad arbejde sammen med hende. Hun sagde blandt andet: ”De andre forstår ikke, hvor svært det er at være ordblind.” Alma var overbevist om, at klassekammeraterne syntes, at hun var dum. Og jeg havde også oplevet, at en del kammerater faktisk blev irriterede og valgte hende fra i timerne.”
Så hvordan fik Alma hjælp? Man kan i bogen læse om Alma og lærerens helt konkrete forløb og de refleksioner hos læreren, der skridt for skridt – og med den lektiologiske tilgang – endte med at blive en hjælp for Alma.
Den lektiologiske pædagogik bygger på fire principper:
- Værdsættelse: At læreren tror på og skaber mulighed for, at den enkelte elev kan bidrage med noget væsentligt og konstruktivt i det faglige fællesskab
- Styrkelse af motivation: At læreren tilrettelægger undervisningen, så den vedligeholder og styrker den enkelte elevs motivation for læring ved at sikre, at denne føler sig kompetent
- Erkendelse af ambivalens og diskrepans: At læreren forstår, at den enkelte elevs holdning til læring og faglig deltagelse ofte er ambivalent
- Lydhørhed i dialoger: At læreren er lydhør og åben over for, at der altid er et rationale bag den enkelte elevs handlinger og udsagn
Når Almas historie bliver udfoldet i Dysleksivenlig pædagogik og didaktik i almenundervisningen som et eksemplarisk forløb, hjælper det til at forstå de metoder og strategier til fx stilladsering af læsning og skrivning, som bogen præsenterer. Det gør metoderne lette at tage i brug for lærere, ligesom bogen øvelser let kan tages i brug.
Dysleksivenlig pædagogik og didaktik i almenundervisningen bygger på forskning inden for en række fagområder samt på forfatternes mange års praksiserfaring inden for undervisning, vejledning og skoleudvikling.
Og det endte godt med Alma. Ikke udelukkende på baggrund af forløbet med læreren, men også fordi hele lærerteamet omkring klassen arbejdede for i fællesskab at styrke tilliden og trygheden i klassen.
Fælles viden om skriftsprogsvanskeligheder, forståelse af de emotionelle konsekvenser af ordblindhed hos eleverne, opdyrkning af et anerkendende og tillidsfuldt rum og samarbejde i lærerteams og lærerkollegium er nemlig blandt de vigtige veje til at skabe bedre muligheder for elevers faglige og sociale trivsel og udvikling.
