Gå til hovedindhold

Er du klædt på til professionelle samtaler?

Hvis du arbejder med mennesker, er samtaler måske en væsentlig del af dit arbejde. Samtaler med voksne, unge, børn, der har særlige udfordringer. Samtaler i svære situationer. Samtaler i specifikke sammenhænge. Samtaler under særlige regler og forhold. Herunder har vi udvalgt fire bøger, der kan klæde dig på til at være en kvalificeret og faglig del af disse samtaler.

Professionelle samtaler

Her præsenterer vi fire bøger, der kan klæde dig på til at være en kvalificeret og faglig del af professionelle samtaler med både voksne, unge og børn.

Luk
Samtaler med unge pårørende

Samtaler med unge pårørende af Ingelise Nordenhof, med bidrag af Mathilde Zwinge

Hvis børn og unge har mistet en forælder, har en forælder, der er ramt af alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, misbrug eller andre problemer, har de brug for professionel støtte. Samtaler med unge pårørende henvender sig til fagpersoner, der kommer i kontakt med disse børn og unge. En bog, der guider fagpersoner gennem tre typer af støttende samtaler – og en bog med barnets eller den unges perspektiv i centrum. Læs mere om bogen

Luk
Autismevenlige samtaler

Autismevenlige samtaler af Charlotte Ryhl

Det kan være vanskeligt at tale med et menneske med autisme, som typisk har en anden måde at kommunikere på. Autismevenlige samtaler er en guide til professionelle, der arbejder med autisme, som kan hjælpe den professionelle til at forbedre, gennemføre og evaluere samtalen, inkl. tips og tricks, der tager læseren med ind i samtalerummet og beskriver den autismevenlige samtale helt praksisnært. Læs mere om bogen

Luk
Samtaler om sex og seksualitet i socialfagligt arbejde med unge

Samtaler om sex og seksualitet i socialfagligt arbejde med unge af Anette Crone Jessen og Joan Lysholdt

Seksualitet kan have en afgørende betydning for unges sundhed, trivsel og udvikling. Derfor er det vigtigt, at fagprofessionelle kan inddrage seksuelle aspekter i samtaler med unge – ikke mindst sårbare unge. Denne håndbog tilbyder metoder, viden, cases og øvelser til samtalen. Fx om rusmidler, porno og sexsygdomme, sårbare og udsatte unge, psykiske og fysiske sygdomme – og seksuelle aspekter deraf, unge LGBT+-personer, seksuelle orienteringer og kønsidentiteter, Sugardating blandt unge og unges digitale færden, digitale krænkelser og grooming … Læs mere om bogen

Luk
Den gode elevsamtale

Den gode elevsamtale af Lotte Juul Lauesen

Bogen kan lære dig en coachende tilgang i samtaler med unge – med levende eksempler og konkrete værktøjer samt kapitler om evalueringssamtalen, formativ feedback, klassesamtaler og klassekonflikter. Til undervisere på ungdomsuddannelser, pædagoger og lærere i de ældste klasser. Læs mere om bogen

 

Luk
Telefonrådgivning

Og en bonusbog: Telefonrådgivning af Nanna Boysen og Ulla Lyndby Christensen

Måske skal den professionelle samtale føres på telefonen?

Telefonen som redskab har sine helt egne fordele og muligheder. Samtidig stiller den nogle specifikke krav til rådgiverne. Denne bog giver telefonrådgivere og organisationer, der tilbyder telefonrådgivning, solid indsigt i de tematikker og metoder, man skal kende til for at kunne levere god rådgivning over telefonen. Læs mere om bogen