Gå til hovedindhold

Myterne om ordblindhed, som ikke vil dø

Ordblindemyter lever stadig i bedste velgående, og de kan få alvorlige konsekvenser for ordblinde. Uanset om man er barn, ung eller voksen. Men der er lys forude! Med et stadigt stigende fokus på ordblindhed, er det muligt at aflive sejlivede myter. Forfatter og ordblindeekspert Birgit Dilling peger på, hvordan vi kommer myterne til livs.  

b07a5eeb-291b-47be-a02d-3b4c9dda6c5f_ma25627_maskot_50mb_rf-bes_tema.jpeg

I bogen Grundsten til ordblindevenlig skole gør du og din medforfatter Karl-Åge Andreasen op med nogle af de myter, der er omkring ordblindhed. Hvilken myte om ordblindhed er den værste, du er stødt på? 

Den mest sejlivede myte er den med, at ordblinde er dumme, dovne og ikke kan tage sig sammen. Intet kan være mere nedladende, forkert og fordømmende. Intet tyder på, at ordblinde ikke gør sig uhyre anstrengelser for at følge med. Den er der mange ordblinde, der har lidt under. Det er ikke fair. Det er utroligt, at den stadig eksisterer. Jeg har også lyst til at nævne en af de nyeste myter, som jeg er stødt på. Nemlig at ordblinde udelukkende skal lytte til tekst fremfor at læse den selv. Men det er ikke nok. Det skal kombineres med en læseindsats, som skal sikre, at de bliver gode læsere og stavere også.

Luk
De 7 mest sejlivede myter om ordblindhed

1. Ordblindhed skyldes lav intelligens.

2. Elever med ordblindhed ser bogstaver og ord bagvendt eller spejlvendt.

3. Ordblinde skal bare forsøge endnu hårdere. 

4. Det er bedre at vente til 3. klasse med at teste eleven.

5. Støtte og LST giver unfair fordele.

6. Du vokser dig fra ordblindhed.

7. Orblindhed kræver en medicinsk diagnose.

  • Hvorfor tror du, der stadig er så mange myter om ordblindhed? 

Verdenshistorien er jo fyldt med myter, og de kan skabe misforståelser. Det er vigtigt, at du ikke tager en myte bogstaveligt, men du skal alligevel tage den alvorligt. Myter forklarer ting, vi har svært ved at forstå eller få greb om. Derfor verserer der stadig en hel del myter om ordblindhed, og de er ofte meget sejlivede. Man kan sige, at ordblindhed stadig er et usynligt handicap. Man kan ikke se det. Og så opstår der misforståelser og vrangforestillinger.  

  • Hvilke konsekvenser har myterne? 

Ordblindemyter kan få alvorlige konsekvenser både for børn, unge og voksne. Især de børn som forstår de talte ord og elsker at få læst historier højt, men ikke selv er i stand til at afkode ordene – de bliver frustrerede og skuffede. Og det bliver ikke bedre, hvis de møder lærere, som ikke er i stand til at opdage deres læsevanskeligheder. Eller som ikke giver dem en fornuftig forklaring på, hvorfor det er så svært for dem. Og den eneste løsning, de får præsenteret er: Prøv igen. Det er demotiverende.  

  • Hvordan kommer vi så af med de her myter? 

Skolerne og lærerne skal styrke deres viden. Blive ved med at gøre sig selv klogere på læseundervisning og ordblindhed. Det er også vigtigt, at de taler om ordblindhed med deres elever og forældrene. Luk dørene op, og skab åbenhed om udfordringerne på skolen. Skolen skal stille skarpt på en tidlig screening af eleverne og sørge for at støtte de elever, der er i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Dygtige lærere er også vigtigt. Lærerne skal kunne undervise sikkert og systematisk i sprogets struktur. Det er vigtigt, at de også sparrer med hinanden. Især med de ressourcepersoner, der heldigvis er til stede på rigtig mange skoler. De kan selvfølgelig også læse vores bog Grundsten til en ordblindevenlig skole. 

  • Et sidste spørgsmål: Hvad synes du, er det vigtigste budskab, når det kommer til ordblindhed? 

Vi har større forståelse for ordblindhed end nogensinde. Det gælder ordblindhed i alle aldre og på alle uddannelsestrin. Vi har både redskaber og dokumenteret viden, som vi kan gøre brug af. For at kunne læse og stave er jo så vigtigt! Det er jo dælme en grundlæggende færdighed, som børnene skal have med sig. Uanset hvad de vil kaste sig over i fremtiden.  

Blue book

august_2020_2.jpeg
Birgit Dilling

Birgit Dilling er uddannet lærer og cand.mag. i Audiologopædi. Hun har været med i flere forsknings- og udviklingsprojekter på ordblindeområdet, og nu underviser hun i skriftsprogsvanskeligheder på efteruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Senest har hun og Karl-Åge Andreasen forfattet bogen Grundsten til en ordblindevenlig skole.  

ordblinde_artikel-uge-39_kampagne_eeeae0.png

Grundsten til en ordblindevenlig skole ...

... gennemgår overskueligt og systematisk alle de grundlæggende forhold, skolen skal have styr på for at blive ordblindevenlig. Du får en bred introduktion til begrebet ordblindhed, og hvordan vi møder det i skolen.